Om at lære af livet

Tid til et indlæg. Nu skal det være.

 

Jeg har i øjeblikket umådelig trang til at skrive et eller andet og udgive det her, men samtidig må jeg også være fuldstændigt blottet for tålmod, for rent faktisk at opstille en disposition og skrive et ordentligt, gennemarbejdet indlæg virker ikke særligt tiltalende lige nu. Det kunne måske have noget at gøre med det faktum, at jeg har fire-fem halvfærdige essays liggende, som ikke rigtig flytter sig ud af stedet. Jeg tror egentlig, at jeg vil sætte mig og prikke lidt til dem om lidt, men i skrivende stund har jeg brug for at skyde noget ud i blogosphæren (er det stadig et ord, man bruger?).

 

Så derfor dette: En slags stream-of-consciousness om et par ting, der har rumsteret i hovedet på mig i løbet af sommeren.

 

For det første. En gennemgribende følelse i mit liv lige nu er en fornemmelse af, at jeg er ved at lægge et puslespil om min egen mentale tilstand. For nylig gik det op for mig at den spiseforstyrrelse, jeg troede først tog fat i slutningen af 3.g., i virkeligheden har spiret de sidste syv år. Mindst. Det er ikke bare årsagerne til forstyrrelsen der har været med mig så længe, men de faktiske, konkrete, alvorlige spiseproblemer, som jeg bare enten ikke har lagt mærke til, glemt, eller ikke opfattet som problemer på nogen måde. Og den åbenbaring har videre ført til, at jeg har opdaget alle mulige andre årsager til forstyrrelsen, ud over dem jeg allerede har haft fat i.

 

Det er en overvældende oplevelse. Og når det lykkes mig kortvarigt at glemme hvor skidt jeg har det i hovedet, faktisk også lidt fascinerende. Det er utroligt, så komplekse mennesker er.

 

Opdagelsen slog mig imidlertid fuldstændigt ud til at begynde med. Puslespilsbrikken afslørede pludselig et billede, der syntes at se radikalt anderledes ud end sådan som jeg troede, mit liv havde været. Jeg var klar over, at jeg havde haft problemer som teenager. Selvfølgelig var det ikke helt godt, så meget som jeg spillede syg for at slippe for at skulle i skole. Men at det var slemt …  Jeg opfattede mig selv som var glad og trivedes med mit liv, selvom det ikke lignede mine klassekammeraters. Det kunne da ikke passe at jeg havde været syg de sidste syv år?

 

Men jo. Det kunne det. Kan det.

 

Som 20-årig synes jeg godt at jeg nu kan kalde mig voksen, og jeg oplever, at det at være blevet voksen i høj grad handler om at opdage at livet hænger sammen på en meget anderledes måde, end man troede. Pludselig at få øjnene op for en hel masse detaljer, man før ikke kunne se. Og det involverer åbenbart også detaljer om ens fortid.

 

Nøgleordet her dog ‘detaljer’. Det er, alt til trods, kun detaljer. Efter at jeg har accepteret at jeg har været syg, kan jeg også acceptere at det ikke er alt jeg har været. Mit ‘gamle’ liv og den opfattelse jeg har haft af det er stadig gyldig og rigtig, selvom der er kommet nye oplysninger på bordet. Ja, det viser sig at jeg var ensom og havde nogle alvorlige sår på selvværdet – men jeg var og er stadig også en person der er introvert virkelig kan nyde og få meget ud af sit eget selskab, og en person der er bevidst om mange af sine kompetencer og gode kvaliteter. Ja, jeg var ked af det og smertedes, men jeg var også glad og fik gode ting ud af mit liv. De to kan nemlig godt sameksistere. Viser det sig.

 

Om præcis en uge begynder jeg på universitetet. Jeg er ellevild, glæder mig som sindssyg (min mor har sagt at jeg altid har været god til at glæde mig. Som barn ville jeg, når julen var slut, være glad, for så kunne jeg begynde at glæde mig til min fødselsdag). Ikke bare er det en ønskedrøm der går i opfyldelse, men det føles også som starten på et nyt kapitel (selvom det kan være farligt at tænke på sit liv som et narrativ på den måde). Med mig vil jeg tage denne viden om, at jeg har et bedre og mere fuldbyrdigt begreb om mit liv og min person. En viden, der kan hjælpe mig til at få så meget ud af livet som muligt. Om 5 år er det sikkert endnu bedre. Men det må jeg tage til den tid. 

 

Lykke til jer alle.

 
 
 
Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: